23948sdkhjf

Kom til Lastbilens Dag lørdag

Hjortdal Specialtransport ved Frank Nørager og Co. A/S i Fjerritslev holder Lastbilens Dag lørdag 22. april. Dagen skal være med til at fortælle gode historier om transportbranchen.

»Jeg fik ideen, fordi jeg hvert år med mine tre børn er til åbent landbrug, som er et super imagepleje af deres branche. Så derfor tænkte jeg, at det bør vi også gøre for at styrke vores image for ikke altid kun at være dem, der fylder på vejene. For vi er så meget andet og mere – blandt andet også dem, der sørger for, at mange varer kommer frem, så der er masser af gode historier at fortælle,« siger Ditte Nørager.

Lastbilen er kørt frem i forreste række for at være med til at skabe mere opmærksomhed og et bedre omdømme af transportbranchen. Og der er specielt tænkt meget på at tiltrække børnefamilier, for der er både trafiklegeplads, fjernstyrede biler og mulighed for at komme op i et førerhus og føle og røre ved en rigtig lastbil.

Få øjnene op

Børneulykkesfonden er også med på dagen, og der vil også være en masse konkurrencer for børn.

Men der nu også tænkt på de unge, for de må selvfølgelig også gerne komme tæt på lastbilerne.

»Vi mangler jo nye medarbejdere i branchen, så jeg håber da, at der kunne være et par børn og unge, der kunne øjnene op for vores branche,« mener Ditte Nørager.

Lastbilens Dag bliver arrangeret for første gang.

Fakta:

Lastbilens dag finder sted lørdag 22. april fra klokken 10 til 15.

Arrangementet finder sted hos Hjortdal Specialtransport ved Frank Nørager & Co. A/S, Fabriksvej 8, 9690 Fjerritslev.

Det er Hjortdal Specialtransport ved Frank Nørager & Co. A/S, der arrangerer dagen sammen med vognmand Henrik Sørensen.

Der er gratis adgang.

Arrangementet er støtte af FDE Fonden.

Programmet:

Man kan blandt andet:

- se på veterankøretøjer

- se på nye lastbiler

- lære om trafiksikkerhed på trafiklegepladsen

- besøge lastbil simulatoren Job i transport

- se fjernstyrede biler fra Jysk Rc Truck

- og meget mere

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062