23948sdkhjf

- De er drevet af nød, Kim Johansen

DEBATINDLÆG:

Jeg er enig med Kim Johansen i, at de gamle dage ikke kommer tilbage, og så måske alligevel, (hvis Holland og Skandinavien træder i karakter og stopper det ulovlige weekendhvil, hvilket, jeg håber, sker), men slet ikke i det omfang, som vi engang havde.

Jeg er også enig i, at danske chauffører vægter familien højt, men jeg mener nu også, at danske chauffører er blevet trætte af at skulle acceptere lokumsaftaler, hvis man vil have arbejde, og derfor bliver det ganske rigtigt svært at skaffe danske chauffører nok, hvis der skulle komme fuld blus på lamperne igen.

Men her holder enigheden op, fordi Kim Johansen åbenbart ikke mener, at de østeuropæiske chauffører har samme behov for at være sammen med deres familier som vesteuropæerne, siden Kim Johansen ikke sætter spørgsmålstegn ved om, østchaufførerne har lyst til at "bo" i en lastbil i flere måneder ad gangen. Det er nok ikke lysten, der driver østeuropæerne, men derimod nøden.

Så er der lige det der med lønnen, som, Kim Johansen ikke mener, har nogen betydning. Jeg tror nu nok, en årsløn på 400.000 - 500.000 kroner kunne lokke nogle danske chauffører ud på vejen igen. Men jeg er klar over, at Kim Johansen mener, at lønnen i Danmark/Vesteuropa er alt for høj. Men man er jo nødt at have en løn, så man kan leve i de lande, man bor i og kører i, og som er en rimelig løn for arbejdet.

Grunden til, at der stort set kun er østeuropæere, der kører på kryds og tværs i Vesteuropa, er netop kun lønnen.
Det er ikke rigtigt,  når det påstås, at der ikke kan findes kvalificerede chauffører i Vesteuropa. Hvis løn og arbejdsforhold er i orden (hvis man ikke skal "bo" i en lastbil i flere md.), kan man godt få folk til at køre lastbil. Problemet er jo, at de største transportfirmaer har ansat østchauffører og dermed har skubbet vestchaufførerne ud af lastbilerne, og det er alene sket på grund af de meget lave lønninger, man betaler østeuropæerne.

Vi skal da ikke have et EU, hvor chauffører er nødt til at leve et usselt liv i en lastbil, fordi nogen skal score kassen på dét, som jeg ser som nutidens slaveri. Jeg håber virkelig, at fornuften sejrer, og ulovlige weekendhvil bliver stoppet i hele EU, så chaufførerne kommer til at køre fra og til vognmandens plads/chaufførens bopæl.

Kim Johansen mener jo godt nok, at det går ikke i dag. Hvorfor? Det handler jo om, at transportkøberne skal betale det, transport nu engang koster.

Leif Therkelsen
Fitting Stationsvej 13
6622 Bække

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094