23948sdkhjf

Midtjysk VVM-undersøgelse i gang

Nu starter arbejdet med at kigge nærmere på linjeføringerne af en mulig Midtjysk Motorvej for alvor. Vejdirektoratet har netop indledt sin såkaldte VVM-undersøgelse af de korridorer, som motorvejen kan løbe gennem.

Helt konkret skal Vejdirektoratet kigge nærmere på mulighederne for at etablere en Midtjysk Motorvej på strækningen Give-Billund-E20-Haderslev.

Undersøgelsen skal se på linjeføringer i korridorer henholdsvis øst og vest om Billund, ligesom mulighederne for en etapeopdeling af motorvejsprojektet undersøges.

»Vi går nu i gang med at kigge på de linjeføringer, som en eventuel Midtjysk Motorvej kan have. Derudover vil vi også foretage en beregning af anlægsomkostningerne og de samfundsøkonomiske effekter af projektet,« siger projektleder Leif Hald Pedersen fra Vejdirektoratet.

Arbejdet med VVM-undersøgelsen forventes at løbe frem til midten af 2019. Når det er afsluttet, vil undersøgelsen kunne danne grundlag for en politisk stillingtagen til motorvejsprojektet.

VVM står for Vurdering af Virkninger for Miljøet. Og Vejdirektoratet vil i sin VVM-undersøgelse gennemføre omfattende natur- og miljøundersøgelser, ligesom trafikale konsekvenser, støjforhold og indpasninger i landskabet tages i betragtning.

I VVM-undersøgelsen forudsættes det, at motorvejen som udgangspunkt anlægges som en 4-sporet vej med en skiltet hastighed på 130 km/t. De endelige hastighedsgrænser fastlægges imidlertid i samspil med politiet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094