23948sdkhjf

6 nye køletrailere til Aabenraa

Fogtmann Logistik har fået leveret seks nye køletrailere, som kan hjælpe med at dække de fremtidige logistikopgaver inden for køletransport. Trailernes specifikation er Schmitz-køletrailere med dobbeltstock samt DHollandia folde-slædelift.

Derudover er trailerne klargjort til dobbelt compartment (2-zone-temperatur), så der kan leveres både frys og køl på samme tid.

Til at styre temperaturen har Fogtmann Logistik i samarbejde med Greiwing Truck & Trailer Danmark valgt det nye trailerkøleanlæg fra Thermo King, som er en ny generation af transportkøleanlæg. Køleanlægget har som standard kommunikationssystem installeret, og det kræver derfor kun månedligt abonnement for at få adgang til fjernstyring samt downloads fra køleanlægget. Fogtmann Logistik har således valgt at få indblik i alt, hvad kølemaskinen gør, og hvilke temperaturer der bliver kørt med. Derudover har man mulighed for at downloade data fra maskinen på alle tidspunkter af døgnet, så man kan dokumentere korrekt temperaturforløb hos kunden.

Systemet fra Thermo King, som hedder TracKing, fås i forskellige udgaver, fx som flådestyringsløsning eller bare rå data, som så bliver sendt videre til vognmandens eksisterende flådestyringssystem.

Forhandleren Grewing Truck & Trailer Danmark v/Jan Jespersen har stået for leveringen af de seks nye køletrailere.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11