23948sdkhjf

Havnetunnel rykker nærmere

Forundersøgelsen af den østlige ringvej i København er nu officielt er skudt i gang. Transport- Bygnings- og Boligministeriet, Region Hovedstaden og Refshaleøens Ejendomsselskab er enige om i fællesskab at gennemføre forundersøgelsen.

Det glæder i særdeleshed DTLs adm. direktør, Erik Østergaard.

»Det er nu 10 år siden, jeg sammen med andre gode kræfter fik sat ideen om en havnetunnel på dagsordenen i Infrastrukturkommissionen under overskriften ”Ringforbindelserne skal sluttes i Hovedstadsområdet på både vej og bane”. Og dette er et reelt først skridt mod realisering,« udtaler DTL-direktøren i en pressemeddelelse.

To års udredningsarbejde

DTL – Danske Vognmænd er repræsenteret i Københavnertunnelgruppen, der siden 2005 har arbejdet for en østlig ringvej/havnetunnel i København.

»De kommende to års udredningsarbejde bliver økonomisk muligt via bidrag fra de parter, der formentlig også i sidste ende skal bære projektet igennem, nemlig staten, Københavns Kommune og private investorer. Så man må sige, at der er lys for enden af havnetunnellen,« siger Bo Sandberg, koordinator for Københavnertunnelgruppen.

Københavnertunnelgruppen er en tværpolitisk forening, der blandt andet består af enkeltmedlemmer, virksomheder og organisationer, herunder DTL, Dansk Erhverv, DI, Dansk Byggeri, DTL, Dansk Metal, 3F og BAT-kartellet.

Det forventes at tage ca. 2 år at gennemføre forundersøgelsen, der har et samlet budget på 24 mio. kr. – heraf 8 mio. kr. opført på finansloven for 2017. Forundersøgelsen skal bland andet vurdere specifik linjeføring og tilslutningsanlæg inden for den overordnede linjeføringskorridor via Amager.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188