23948sdkhjf

Indsætter fragtfærge på Rødby - Puttgarden

I dag har Scandlines indsat M/F Kronprins Frederik som fragtfærge på ruten Rødby-Puttgarden.

M/F Kronprins Frederik har hidtil sejlet på ruten Gedser-Rostock. I forbindelse med indsættelsen af to nye hybridfærger på denne rute besluttede Scandlines at beholde M/F Kronprins Frederik og indsætte den som fragtfærge på ruten Rødby-Puttgarden, hvor rederiet sidste år havde en vækst for lastbiler på 8 procent.

For at færgen kan lægge til i Puttgarden har to udgravningsskibe siden den 1. marts 2017 fjernet omkring 70.000 m3 sand i havnen.

De seneste dage har M/F Kronprins Frederik foretaget prøvesejladser mellem Rødby og Puttgarden og samtidig testet lejerne.

De samlede omkostninger til ombygning af M/F Kronprins Frederik samt lejerne i Rødby og Puttgarden beløber sig til over 26 millioner DKK. M/F Kronprins Frederik har en kapacitet på 35 lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062