23948sdkhjf

ITD: Færre alvorlige overtrædelser

ITD tilbød i december 2011 sine medlemmer en ny service ”Køre- og hviletidspakken” med Tachoweb. Servicen er en digital egenkontrol af overtrædelser af lastbilernes køre- og hviletidsregler, og den har sikret, at antallet af alvorlige overtrædelser er faldet med 53 procent august 2012 og frem til 31. december 2016. I samme periode er antallet af meget alvorlige overtrædelser faldet med 35 procent.

Det viser en opgørelse, som er lavet på gennemgang af tal i ITD’s pakke fra andet halvår 2012 til 31. december 2016. Statistikken er lavet af civilingeniør Lars Dagnæs fra firmaet TransECO2, oplyser brancheorganisationen i en pressemeddelelse.

»Særligt de alvorlige og meget alvorlige overtrædelser er faldet markant, og statistikken viser, at ITD’s medlemmer har taget servicen til sig. For det er brugen af værktøjet, der er forklaringen på det markante fald,« siger Lars Dagnæs og tilføjer, at 75 procent af de samlede overtrædelser er mindre alvorlige overtrædelser.

600 medlemmer tilmeldt

Gennemgangen bygger på en masse data fra ”Køre- og hviletidspakken” med Tachoweb. 600 ITD-medlemmer er tilmeldt ordningen, og det betyder, at der nu indsamles data for over en million køretimer per måned hos de tilmeldte chauffører. I december 2016 blev 12.300 chauffører kontrolleret via ITD’s tilbud til medlemmerne, og rapporterne samles månedsvis til hver virksomhed, der får materialet tilsendt.

»Materialet giver en meget solid statistik om virksomhedernes overholdelse af køre- og hviletidsbestemmerne. Materialet dækker alle køretimer hos de deltagende virksomheder. Det er altså ikke en stikprøve. Det er et grundlæggende indtryk fra materialet, at branchen tager køre- og hviletid alvorligt. Med det nye ledelsesværktøj er mulighederne for at følge op blevet endnu bedre, det understreges af, at der er sket og fortsat sker løbende forbedringer,« siger Lars Dagnæs.

Fakta:

”Køre- og hviletidspakken” med Tachoweb trådte i kraft i december 2011.

”Køre- og hviletidspakken” med Tachoweb er en gratis service til alle medlemmer af ITD med op til 70 biler. 600 af ITD’s medlemmer er tilmeldt ordningen, og de får hver måned tilsendt en månedlig statistik over antal overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne opgjort på hele virksomheden og fordelt på chauffører.

Køre- og hviletidsreglerne deles op i tre kategorier: Meget alvorlige overtrædelser, alvorlige overtrædelser og mindre alvorlige overtrædelser.

I august 2012 omfattede ordningen cirka 3.900 kontrollerede chauffører. I december 2016 var tallet på cirka 12.300 kontrollerede chauffører.

Siden august 2012 og frem til 31. december 2016 er der samlet kontrolleret 42 millioner køretimer gennem ”Køre- og hviletidspakken”.

Det højeste målte antal køretimer indtil nu på én måned var i november 2016, hvor tallet var på 1.050.000 køretimer.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189