23948sdkhjf

- Største bøde til speditøren

DEBATINDLÆG:

Se, Bjarne har fat i noget af det rigtige her!

Ingen dansk vognmand er bange for konkurrencen, for de vil alle lave et godt arbejde, men har han råd til det for at holde på deres kunde? De kan bare ikke leve af at yde god kundeservice mere!

Hele problemet ligger et helt andet sted så lang tid, at regeringen og politiet ikke vil tage alvorligt fat, hvor hele problemet er!

Hvem klapper i deres hænder, når en østchauffør holder og venter uden sanitære forhold, fordi han har ikke andre valg, for at tjene penge og derigennem kan brødføde familien. Tror I på, at speditøren kommer ud med noget som helst lørdag-søndag og sørger for hans sanitære forhold? Nej, han låser porten!

Derfor er speditøren den ansvarlige, fordi det er ham, der lover østvognmanden guld og grønne skove.

Ingen dansk chauffør vil leve under de forhold, fordi den danske vognmand kan ikke betale mere! Derfor får hele den danske transportbranche også problemer i fremtiden, såfremt opsvinget fortsætter.

I lige så mange år som ordet speditør har været opfundet, og der har været lastbiler, har det her problem eksisteret. Og det bliver ikke løst, før regeringen vil gøre noget ved det oprindelige problem.

Den største bøde skal være til ham, der planlægger turen! Bøden skal være til speditøren, fordi det er ham, der underbyder den seriøse vognmands priser og tvinger ham til at køre til sultepenge, og nu efter murens fald er problemet kun vokset – da har en dansk vognmand med bare lidt selvrespekt i behold ikke en chance.

Så hold jeres lokale politiker op næste gang, I møder ham, og husk på, at det er der, hvor krydset sættes, at der kommer resultater, når I står i boksen.

En bøde skal deles i 3:

Den største til speditøren

Den næste til vognmanden

Og en symbolsk til chaufføren, for han har ingen andre valg, såfremt han ikke vil fødes af samfundet!

Så er problemet løst, og husk på, at alle bøder er kontant, før transporten kan komme videre!

Jeg er heldig, jeg er pensionist i dag!

Ove Winther

Augustenborggade 21 A

8000 Aarhus C

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094