23948sdkhjf

Væltet svinetransport spærrer vej

En svinetransport med cirka 100 smågrise er mandag morgen væltet lidt nord for Horsens.

Det skriver Ekstra Bladet.

Politiet informerede om uheldet kl. 10:38.

Uheldet skete i rundkørslen Rådvedvej/Skanderborgvej, og efterfølgende var Skanderborgvej spærret.

»Vi arbejder ude på stedet med to dyrlæger. Det er selvfølgelig årsagen til, at vejen er spærret,« siger vagtchef Hans Hoffensetz til avisen.

Lidt over middag var vejen fortsat spærret.

»Der går i hvert fald en halv time endnu. Vi skal lige have rejst vognen op, og så skal vi have spulet vejen,« udtaler vagtchefen.

Han oplyser, at nogle af grisene er kommet til skade.

Der er ingen informationer om, at chaufføren skulle være kommet noget til.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062