Spritny udlejningsbil
Scania Danmark har de senere år mærket en stærkt stigende efterspørgsel på udlejningslastbiler, og flåden er nu blevet udvidet med den nye Scania R 500.
Scania Rental er navnet på Scanias udlejningsfirma, hvor vognmænd kan leje en Scania-lastbil til distributions-, entreprenør- og langturskørsel for en udlejningsperiode på minimum én måned - nu også den nye R 500.
- Scanias udlejningsflåde består af lastbiler fra både Streamline-generationen og den nye generation, fortæller Rentalkoordinator Anders Møller.
Samme serviceydelser
Vognmænd kan have behov for at leje i tilfælde af øget, sæsonbetingede eller uforudsete udsving i deres transportopgaver. Med en lejekontrakt følger de samme serviceydelser, der følger med, hvis en vognmand køber en ny lastbil - bl.a. gratis brændstof-oversigtsrapport samt mulighed for service- og reparationsaftale.
- På den kommende Transport 2017 messe vil de besøgende kunne se den nye udlejningslastbil i restauranthallen, og vi har også udstillet udvalgte udlejningslastbiler hos Scania i Herning under messedagene, tilføjer Anders Møller.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.