23948sdkhjf

Praktisk konference om sikre løft

Dansk Kran Forening står bag en anderledes undervisningsdag lørdag 6. maj på EUC Lillebælt i Fredericia. Arrangementet hedder “Sikkerhed i Praksis”, og de traditionelle foredrag er erstattet af events.

»Vi har med denne nye praktiske tilgang til tingene en ide om at vise branchen som et sted, hvor det er spændende at arbejde, og hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder - ikke mindst i fremtiden,« siger Fin Vandborg, der er formand for Dansk Kran Forening.

Arrangementet er åbent for alle interesserede. Beskæftigelsesminister Troels Lund Povlsen har givet tilsagn om at åbne arrangementet klokken 9.

Sikkerhed i Praksis bygges op i en ca. 900 m2 stor værkstedshal. Der laves en scene, hvorfra samtlige events afvikles, så undervisningen foregår i praksis. Der vil også blive opstillet kransimulatorer, så de besøgende kan afprøve deres færdigheder i betjening af kraner. Bagerst i hallen har løftegrejsvirksomhederne en lille stand, hvor de udstiller løftegrej.

Det hele finder sted på EUC Lillebælt, Teknikervej 2, Fredericia, lørdag 6. maj fra klokken 9 til 14.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047