23948sdkhjf

Paris tæt på totalt dieselforbud

I den franske hovedstad Paris iværksættes nu flere tiltag til udfasning af transportmidler med dieselmotor med et forslag om et totalt forbud i 2025.

I Paris har man allerede forbudt små dieselkøretøjer indregistreret før 2001 at køre ind i byen. For at gennemføre dette forbud har man indført et system med farvekodede mærkater. Dette forbud vil blive udvidet med nye tiltag, og transportvirksomhederne i Paris søger derfor allerede nu aktivt efter alternativer til vitale serviceydelser som eksempelvis varelevering med lastbiler og passagertransport.

Herhjemme anvendes bl.a. biogas til drift af byens renovationsbiler i København, ligesom der er sat enkelte hybridlastbiler ind til støjsvag natdistribution af dagligvarer. Og udviklingen skal måske op i gear for at imødekomme fremtidens krav, vurderer en af udbyderne af miljøvenlige lastbiler, Scania.

»Men det er en udfordring at få alle de køretøjer, der færdes i København over på alternative drivmidler. Måske kommer vi til at opleve myndighedskrav i København svarende til det forslag, Paris er i gang med,« udtaler Scania Danmarks salgsdirektør, Anton Freiesleben.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063