23948sdkhjf

Arla skifter brændstof i 60 biler

Arla har valgt at droppe traditionel diesel i de 60 Arla-lastbiler, der hver dag leverer 1.000 tons mejeriprodukter til byerne på Sjælland. Fremover vil lastbilerne i stedet køre på GTL-brændstof fra Shell, der er et brændstof fremstillet på naturgas i stedet for råolie.

Skiftet til det ny brændstof forventes ifølge Arla at reducere partikeludledningen med 25 procent.

»Mange af vores lastbiler kører der, hvor der er flest mennesker og mest trængsel, og altså der, hvor vores biler udleder mest. Derfor sætter vi nu målrettet ind på at forbedre vores bykørsel ved at udskifte traditionel diesel med Shell GTL, for på den måde kan vi være med til at bidrage til en forbedring af luftkvaliteten i de større byer på Sjælland. Vi arbejder løbende på at reducere miljøpåvirkningen i vores forsyningskæde, og her er transport af vores ejeres mælk fra gård til mejeri og af produkter fra mejerier til supermarkeder et område, vi er meget optagede af,« fortæller Bo Svane, der er logistikdirektør i Arla Danmark.

Det er i alt 2,4 millioner liter traditionel diesel, der fremover bliver skiftet ud med Shell GTL.

DCC Energi skal fremover forsyne Arla med Shell GTL, og her oplever man generelt stor interesse for brændstoffet, der er en syntetisk diesel lavet på naturgas i stedet for råolie og har en højere biologisk nedbrydelighed end almindelig diesel.

»Shell GTL kan uden videre erstatte almindelig diesel og er derfor en oplagt genvej til grønnere transport. Og effekten er størst, når Shell GTL bruges på lastbiler og andre tunge køretøjer, der kører rundt i byerne,« siger adm. direktør Christian Heise fra DCC Energi.

Lastbilers brug af GTL reducerer ifølge Shell partikeludledningen med op til 38 % sammenlignet med almindelig diesel afhængig af type af køretøj. Derudover reducerer det udledningen af andre skadelige stoffer som NOxHC og CO.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062