23948sdkhjf

PostNord mangler milliarder

PostNord har meddelt, at omstillingsomkostningerne forventes at udgøre 3,0 mia. SEK over de kommende 2-3 år, og PostNord har over for ejerne fremført sit behov for finansiering af disse omstillingsomkostninger, fordi det vurderes, at de ikke kan finansieres internt. Omstillingen vil i omstillingsperioden endvidere medføre en betydelig negativ pengestrøm, som skal kunne finansieres med egen indtjening.

”Det er som forventet, at skatteyderne nu kan imødese en forringelse af postservicen – og det samme gælder vores medlemmer. Men det værste er dog, at PostNord nu lægger op til, at man vil satse på godsmarkedet, og dermed vil gå målrettet efter at konkurrere på området i forhold til de private aktører. Det er selvfølgelig uacceptabelt, fordi der reelt er tale om unfair konkurrence, fordi PostNord som bekendt har skattekroner i ryggen. Ikke alene forringer man skatteydernes postleverancer – men bruger også deres penge til at skævvride markedet og udkonkurrere private aktører” siger Erik Østergaard, adm. direktør i DTL.

Samme toner lyder fra ITD, der ligeledes er stærkt skeptisk over for flere skattekroner sprøjtet ind i PostNord.

»Hvis man fra politisk hold giver PostNord en saltvandsindsprøjtning i den størrelsesorden, som der er tale om her, så vil det kuldsejle den danske transport- og logistikbranche. Nu kender vi ikke den endelige politiske løsning, men jeg frygter på mine medlemmers vegne, at vi pludselig står over for en ny spiller i markedet, der kan underbyde os alle med statens penge i ryggen. Det må ikke ske. Vi har derfor en klar forventning om, at transportminister Ole Birk Olesen følger sagen meget tæt og tager vores forbehold med ind i sagen,« siger Carina Christensen, adm. direktør i ITD.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063