23948sdkhjf

DTL: Kommuner stjæler kørsel

Vognmændene i DTL mener, at kommunale selskaber stjæler opgaver fra de private aktører under dække af at skulle indsamle skrald. Den kritik fremførte DTL fredag for ministeren for offentlig innovation, samt erhvervs og økonomiministeren.

Baggrunden er, at kommunerne i et vist omfang er forpligtet til at sikre behandlingskapacitet til virksomheder og borgere i kommunen. Kommunerne har derfor etableret fælleskommunale affaldsselskaber – de såkaldte § 60-selskaber. En række af disse selskaber varetager dog ikke alene affaldsbehandling, men også indsamlingsopgaver i form af vognmandskørsel – og dermed på bekostning af private aktører, påpeger DTL.

»Vilkårene for de kommunale og private affaldsoperatører er ikke ens. De offentlige selskaber er f.eks. fritaget for krav om vognmandstilladelse, der som bekendt omfatter krav til egenkapital og uddannelse mv. En anden forskel på vilkårene for de to virksomhedstyper er, at låneomkostningerne er lavere for offentlige virksomheder end for de private,« siger Lisbet Hagelund, chefkonsulent i DTL-Danske Vognmænd og sekretær i Danaffald.

»Det er også en ganske væsentlig forskel, at paragraf 60-selskaberne er underlagt hvile-i-sig-selv-princippet og driften er finansieret via gebyr, som kunderne – virksomhederne og borgerne – er tvunget til at betale. Denne sikkerhed for at få dækket sine udgifter findes ikke hos de private virksomheder, der er drevet på almindelige markedsvilkår. Det er ikke fair, og reelt mener vi at der er tale om et opgavetyveri,« fortsætter Hagelund.

»I lovgivningen er indsamling af affald en mulighed, ikke en pligt. For os at se er alternativet til kommunal affaldskørsel at udbyde indsamlingsopgaven. Så vil vi formentlig kunne forbedre indsamlingen til en lavere pris – og samtidig sikre mere til genanvendelse,« siger Lisbet Hagelund.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094