Det fik bægeret til at flyde over for flere danske politikere, da historierne om danske vognmænds forsøg på at rekruttere chauffører helt fra Filippinerne i sidste uge ramte de danske medier.

Manøvren er blevet forbandet af hundredvis af chauffører på Facebook, og Karsten Hønge (SF) og Claus Kvist Hansen (DF) har kaldt transportministeren i samråd, fordi de ”ikke vil finde sig i, at det danske arbejdsmarked bliver undergravet på den måde.”

Ifølge statsautoriseret revisor Kaj Glochau, som er partner ved Ernst & Young og ekspert i transportbranchen er der dog ikke meget, der tyder på, at transportvirksomhederne vil stoppe med at lede efter billigere arbejdskraft.

»Jeg tror, at tendensen kommer til at fortsætte. Tendensen går på, at prisen presses, og at man rekrutterer både chauffører og vognmænd fra geografiske steder, der ligger længere og længere væk.«

Omkostningerne presses i bund

Vognmand Jørgen Steffensen forklarer over for Lastbil Magasinet, at han udelukkende rekrutterer filippinske chauffører til sit selskab i Letland på grund af chaufførmangel i Europa - og ikke på grund af løndumping.

Kaj Glochau tvivler på, at filippinernes løn ikke også har indgået i vognmandens overvejelser.

»Formålet kan være at få dækket behovet for chauffører, men når man skal have fyldt hullet, så kigger man sig omkring, og der kigger man naturligvis også på prisen. Det er kendetegnet for transportbranchen, at omkostningerne skal presses i bund.«

Et følsomt emne

Kaj Glochau er helt bevidst om, at emnet vækker stærke følelser hos nogle folk i branchen, som er bange for at miste deres arbejde, men han synes, det er forkert at bebrejde nogle udflagede vognmænd for konsekvenserne af EU’s Indre Marked.

»Det er et følsomt emne, men det er ikke rimeligt bare at gøre vognmændene til syndebukke. I mine øjne er det ofte vognmændene, der tager kuglerne for, at transportkøberne ikke vil betale prisen. Det gælder både speditørerne og i sidste ende slutkunder som dig og mig.«

Stå på eller stå af

Med mindre der kommer politiske ændringer fra EU, forudser Kaj Glochau, at flere danske vognmænd bliver nødt til at vælge imellem at køre med toget eller at stå af.

»Jeg mener, at de står sig bedst ved at ride med på bølgen. Man skal ikke føle sig for fin til at rekruttere den type chauffører, hvis man fortsat vil være med i branchen. Man bliver nødt til at erkende, at man ikke kan bremse udviklingen.«

Kaj Glochau drager paralleller mellem transportbranchen i dag og tekstilindustrien i Herning i 1980’erne.

»Det var dér, alt tøjet blev syet, og det var en fantastisk industri. Men da vi kom i EU, og toldmurene forsvandt, og valutaen blev fri, var det tydelig, at uanset hvor dygtige de var, så var de ikke konkurrencedygtige. Enten kan man følge udviklingen eller stå af. I stedet for at stå af, eller forgæves kæmpe imod, viste de i Herning, at de var omstillingsparate, og den omstillingsparathed gennemsyrer Herning-området, som år efter år ligger helt i top i DI’s analyse over kommunernes erhvervsvenlighed. I dag har de store tøjmærker derfor stadig domiciler og rigtig mange arbejdspladser i Herning, hvor de lever af udvikling og knowhow. Den omstillingsparathed føler jeg også, at dele af transportbranchen er parat til.«