23948sdkhjf

SF og DF kræver svar om filippinere

SF og Dansk Folkeparti fortsætter deres alliance for at dæmme op for løndumping med udenlandsk arbejdskraft i transportbranchen.

Senest har SF’s transportordfører Karsten Hønge og Dansk Folkepartis social dumping-ordfører Claus Kvist Hansen kaldt transportminister Ole Birk Olesen (LA) i samråd om de seneste dages historier om danske vognmænd, der forsøger at rekruttere chauffører fra Filippinerne.

Det skriver Avisen.dk.

»Vi vil kraftedme ikke finde os i, at det danske arbejdsmarked bliver undergravet på den her måde. Ét er chauffører fra Rumænien og Bulgarien, men nu også Filippinerne? Det bliver ministeren simpelthen nødt til at forholde sig til,« siger Karsten Hønge til Avisen.dk.

Det er kun en uge siden, SF og DF indledte deres fælles offensiv imod ulovligheder og systematisk misbrug af EU-reglerne, og de opfordrer transportministeren til at stramme reglerne og om nødvendigt tage et opgør med EU for at beskytte de danske vognmænd og chauffører imod unfair konkurrence.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079