23948sdkhjf

To flotte Volvo til Kalundborg

Vognmand Carsten Nielsen fra Kalundborg har netop fået leveret to stk. nye Volvo.

Der er tale om en Volvo FH540 8x4 tridem med fuld luftaffjedring. Bilen er desuden udstyret med Volvo Dynamic Steering, I-Shift, VEB+ motorbremse, Premium lydpakke med subwoofer og forstærker, udsynspakke med bl.a. Xenon forlygter, Work Remote fjernbetjening til bl.a. styring af luftaffjedring og gengivelse af lastindikator, lædersæder, originalt integreret bakkamera og meget mere.

Bilen er opbygget ved HMF med formonteret HMF 2620-K5 kran samt tippelad med isolering. Desuden er bilen plysset ved Buur Thomsen i Vrå. Bilen skal køres af chauffør (og søn) Simon.

Ligeledes er der leveret en Volvo FH540 6x4 trækker med tandemløft. Bilen er udstyret med fuld luftaffjedring, I-Shift med dobbelt kobling, VEB+ motorbremse, Globetrotter førerhus, mediaanlæg med integreret navigation via touch skærm, udsynspakke med bl.a. Xenon forlygter, Work remote fjernbetjening, lædersæder og integreret læssekamera.

Bilen er opbygget/klargjort med bl.a. hydraulikanlæg, skørter, fuld aludørk og bagkofanger hos Autohuset Vestergaard i Horsens og plysset af Brande Autosaddelmageri.

De nye biler er leveret af Autohuset Vestergaard i Horsens ved salgschef Søren Lyhr Sørensen.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25