530 heste til Larsen
Vognmand Jan Larsen, Nykøbing Sjælland, investerer i en ny Mercedes-Benz Actros 2553 bogietrækker, der fremover køres af vognmandens søn.
Bilen er bl.a. udstyret med luftaffjedring på alle aksler, akseltryksmåler, Alcoa-alufælge, BigSpace-førerhus, sidespejle med bakindstilling, Styline-udstyrspakke, horn på taget, fire fjernlygter i solskærmen, LED-blitzblink på taget, dæmpet diodebelysning i tagbeklædning, stor radio med navigation samt soundsystem, multifunktionsnøgle, læderstole fra fabrik og elbetjent solgardin ved frontruden.
Bilen er opbygget hos Lavmands med kombitank i venstre side, der rummer brændstof, hydraulikolie og batterier. En værktøjskasse er monteret i højre side, og det hele er pakket ind i fuld elokseret aluafdækning.
Bilen er klargjort hos Ejner Hessel i Holbæk, hvor salgskonsulent Claus Vinter også står for leveringen.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.