Chauffør væltede med gyllen
En lastbilchauffør mistede tirsdag omkring klokken 10 herredømmet over sin bil med gylletrailer på Bråskovvej ved Bjerre, oplyser Horsens Folkeblad.
Bil og tankvogn væltede om på siden og havnede i grøften.
Sydøstjyllands Brandvæsen begrænsede gylleudslippet, så det lå omkring vognen, og tømte efterfølgende tanken med en slamsuger. De oplyser, at der var tale om en soloulykke.