23948sdkhjf

Ny ejerstruktur i P.L.Jessen ApS

Vognmand Henrik Jessen køber Palle Stål ud af familievirksomhed.

Vognmand Henrik L. Jessen har netop overtaget de resterende anparter i P.L. Jessen ApS fra vognmand Palle Stål, Vejle. Dermed er den alsidige vognmandsforretning P.L. Jessen, med rødder tilbage til 1910, igen 100 procent på lokale hænder i Fredericia.


- Vi løser i samråd med vore kunder de opgaver, de stiller os. Vi har gennem årene opnået stor erfaring og knowhow indenfor de fleste af fagets mange grene, lyder det blandt andet fra Henrik L. Jessen.


P.L.Jessen ApS fortsætter med vognmandskørsel i alle former, levering og afhentning af affaldscontainere i alle størrelser, kørsel med små som store kraner til byggeri og industri samt salg og levering af alle former for grus og sand på Røde Banke 101-103 i Fredericia - via selvafhentning eller direkte levering.

- Vi er et firma i stadig rivende udvikling, hvor god service og stor fleksibilitet er nøgleordene. Vores område og by er inde i en forrygende positiv udvikling, og jeg synes, det er fantastisk, at byen er begyndt af indfri sit meget store potentiale. Virksomheder kommer til, og nye borgere skal have et hjem. Der skal bygges og anlægges, og der er god brug for virksomheder som vores til at betjene bygherrer og entreprenører. Det vil stadig være det samme personale hos P.L. Jessen, der betjener vore kunder, tilføjer Henrik Jessen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078