Bestiller mere end 600 biler
Iveco leverer nu hele 610 nye lastbiler, fordelt på modellerne Stralis XP og naturgasdrevne Stralis NP, til Lanutti.
Aftalen er en af de største i Europa til dato, når det gælder levering af Ivecos seneste Stralis-generation i de mest avancerede versioner, hvad angår brændstofforbrug og miljøhensyn.
Leverancen består af fire forskellige typer tunge erhvervskøretøjer, der dækker den brede palette af transportopgaver inden for de forskellige sektorer, Lannutti-gruppen opererer i.
Modellerne, der leveres, tilhører Stralis XP-serien og Stralis NP-serien, sidstnævnte de første naturgasdrevne lastbiler egnet til langturskørsel.
NP-modellerne er udstyret med Ivecos Cursor 9-motorer og har en række vidde på op til cirka 1500 kilometer via dobbelte LNG-tank med flydende naturgas.
Lannutti-gruppen blev etableret for over 50 år siden og opererer i dag i syv europæiske lande, Belgien, Tjekkiet, Frankrig, Italien, Luxembourg, Rumænien og Spanien.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.