23948sdkhjf

SCT Transport til kamp for chaufføren

En ny undersøgelse viser, at chauffører er en af de sværeste faggrupper at tiltrække. For at undgå fremtidige problemer er Danmarks største transportvirksomhed på entreprenørkørsel, SCT Transport, nu gået ind i kampen for at tiltrække flere chauffører til branchen.

SCT Transport nedsat en intern task force for at diskutere udfordringen og forstærke arbejdskulturen, så man både kan tiltrække og fastholde medarbejdere.

Færre chauffører vælger nemlig at sætte sig bag rattet i lastbilens førerhus landet over. En ny opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarkedets Rekruttering viser, at virksomheder i transportbranchen har søgt efter nye chauffører knap 400 gange i løbet af 2016, en efterspørgsel der vil fortsætte i 2017.

- Kigger indad

»Hos SCT har vi bemærket den triste tendens, så selvom der er gang i forretningen og masser af opgaver, har vi enkelte lastbiler, der ikke er ude at køre, fordi vi ikke kan finde kvalificerede chauffører til dem. Det er vi selvfølgelig ærgerlige over, og vi gør alt for at vende den udvikling. Vi har derfor nedsat en task force med 20 af vores chauffører, så vi kan blive klogere på, hvor vi skal sætte ind,« siger Hanne Bødker-Petersen, der er administrerende direktør i SCT Transport, og fortsætter:

»Hvis vi skal knække den her kurve på mangel af chauffører, bliver vi som branche nødt til at kigge indad og undersøge, hvad vi skal gøre bedre.«

SCT Transport grønne lastbiler kører især i Københavnsområdet, hvor de bl.a. arbejder med store projekter som udbygningen af metroen og store erhvervs- og boligbyggerier.

- En god karrierevej

Hos SCT Transport ved man godt, at det handler om mere end løn, men man er dog alligevel overrasket over, at så få unge kender til karrieremulighederne som chauffør, og det skal ændres.

»Vi skal være bedre til at fortælle de unge mennesker med interesse for transportområdet, at man som ung chauffør har gode muligheder for at udvikle sig hurtigt og tilrettelægge en god karrierevej med løbende uddannelse i at håndtere højtteknologisk udstyr, som f.eks. kraner,« fortæller Hanne Bødker-Petersen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063