23948sdkhjf

- Jeg føler mig krænket

DEBATINDLÆG:

Dobbeltmoralen lever - selv når det handler om trafiksikkerhed.

Vognmanden fra Horsens har nu fået sin dom – 919.000 kroner i bøde og 8 måneder I brummen. Den store bøde og den lange fængselsstraf er begrundet med, at vognmanden (ved sine handlinger) har tilsidesat trafiksikkerheden. Vognmanden ligger, som han har redt, og jeg tager på ingen måde den dømte vognmand i forsvar.

Men jeg er forarget og krænket over, den forskelsbehandling danske chauffører og vognmænd udsættes for i forhold til udenlandske chauffører og vognmænd, der kører i Danmark.

Når det er danske vognmænd og chauffører, det handler om, er man på stikkerne, og  straffen falder prompte. Men når udenlandske chauffører bor i deres biler i 3-4 måneder ad gangen, tilsidesættes trafiksikkerheden lige så meget, som det er tilfældet med Horsens-vognmanden, men det straffes ikke.

Det er et faktum, at politikerne ikke vil forholde sig til, at udenlandske chaufførers lovpligtige ugentlige hvil (ulovligt) bliver afholdt i bilerne, og derfor ikke sørger for, at loven om køre- og hviletidsreglerne bliver overholdt.

Jeg har flere gange påpeget, at trafiksikkerheden er truet af udenlandske chauffører, der "bor" i deres biler i 3-4 måneder ad gangen. Det begrunder jeg med følgende: - De udenlandske chauffører lever en ussel tilværelse, ofte på en tilfældig p-mulighed, fordi de alligevel ikke har penge/råd til at købe en middag eller at få et bad, hvilket medfører sygdom, dårlig hygiejne, og at man naturligvis savner kone, børn, familie og venner. Her i vintertiden er det koldt, og man sidder bare i bilen og glor ud af vinduerne og venter på, at man skal ud at køre igen. Det er en meget laaang weekend, og man bliver naturligvis utrolig træt af sådan et kummerligt liv, som derfor ofte bliver dulmet med spiritus. Jeg tør godt påstå, at en smådeprimeret, småfuld chauffør i allerhøjeste grad er til fare for trafiksikkerheden, når han kører ud på vejen igen.

Når politiet og andre myndighedspersoner ikke mener, at et længere ophold i et lille førerhus er til fare for trafiksikkerheden, må det jo være fordi, at disse personer ikke har prøvet det på egen krop og derfor ikke aner en pind om, hvor lang en laaaang weekend på 45-60 timer er, eller hvordan det er at "bo" 3-4 måneder i en lastbil.
 
Leif Therkelsen
Stationsvej 13
6622 Bække

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11