23948sdkhjf

Jens Egeskov til Nyscan

Jens Egeskov er netop tiltrådt som servicechef i Nyscan Biler A/S, der er autoriseret Iveco vare- og lastbilforhandler med afdelinger i Roskilde, Glostrup og København. Jens Egeskov får desuden ansvar for den daglige drift af værkstedet i Københavnsafdelingen, ligesom han får en koordinerende rolle i forhold til serviceaktiviteterne i Nyscan A/S, der er autoriseret Scania servicepartner med lastbilanlæg i Roskilde, Køge, Vordingborg og Sakskøbing. Som servicechef i Nyscan Biler vil Jens Egeskov referere til eftermarkedsdirektør Kasper Rasmussen.

Han kommer til Nyscan-koncernen med solid erfaring fra lastbilbranchen, heraf de seneste knap fem år som servicedirektør i Volvo Truck Center i Taastrup. Før det var han i seks år servicedirektør i det daværende Scania Biler A/S i Ishøj.

»I lastbilbranchen er personlige relationer afgørende for at opnå et godt forhold til kunderne. I mit nye job som servicechef kommer jeg meget mere i øjenhøjde med kunderne end i mine tidligere jobs, og det glæder jeg mig rigtig meget til,« fastslår Jens Egeskov.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077