23948sdkhjf

- Horsens-dom helt i orden

DTL-formand: - Der vil altid være plattenslagere.

- I første omgang tænker jeg; hold da kæft, så får vi endnu engang dårlig omtale af faget i landets presse. Dernæst tænker jeg, at straffen bare er i orden. Men det er uhørt, at det overhovedet kan finde sted i det omfang. Om bøden på de godt 900.000 kr. – ja du og jeg ved godt, at han ikke får betalt den bøde. Der vil altid være plattenslagere i mange brancher.

Ovenstående kommentar fra vognmand Per Rasmussen, indehaver af Klakring Vognmandsforretning ved Juelsminde og formand for Sydøstjyllands Vognmandsforening, falder i slipstrømmen på gårsdagens dom ved Retten i Horsens.

Her er den nu tidligere vognmand Michael Klausen, fra det konkursramte firma Klausen Transport & Spedition i Horsens, og syv af hans tidligere chauffører netop idømt ubetingede og betingede fængselsdomme samt bøder i en af landets hidtil største sager om misbrug af førerkort.

Otte måneders fængsel, bøde på 919.500 kr.

Sagen har kørt ved Retten i Horsens siden november sidste år.

I går blev Michael Klausen således idømt otte måneders fængsel, hvor af de to måneder skal afsones, mens de øvrige seks måneder er gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Han er desuden idømt en bøde på 919.500 kr., frakendelse af retten til at føre motordrevet køretøj i seks måneder og frakendt retten til at være transportleder i tre år.

Alvorlige straffe

Specialanklager Pernille Moesborg, Sydøstjyllands Politi:

- Der er udmålt nogle meget høje bøder i denne sag. Når man ser på fængselsstraffene, skal man huske, at der kun er 6 måneder i strafferammen. Set i det lys er der tale om nogle meget alvorlige straffe, der viser sagens alvor.

Pernille Moesborg tilføjer:

- Den daglige leder af vognmandsvirksomheden var tiltalt personligt i mere end 330 forhold, for både selv at have overtrådt reglerne og for at have medvirket til alle chaufførernes overtrædelser. For hans vedkommende fandt domsmandsretten, at der var tale om særdeles skærpende omstændigheder og anvendte bestemmelsen om, at strafferammen kan udvides.

Retten lægger således vægt på det meget store antal overtrædelser, som Michael Klausen er dømt for at have medvirket til som daglig leder af virksomheden.

Afsløret sidste år

Sagen begyndte i april 2016, hvor Tungvognscenter Syd, Sydøstjyllands Politi, standsede en af selskabets lastbiler. Her blev der afsløret snyd med førerkortet, herefter viste efterforskningen, at der var tale om et omfattende misbrug af førerkort for at skjule overtrædelser af køre- hviletidsreglerne. Resultatet blev, at næsten alle virksomhedens ansatte blev sigtet i sagen.

Foruden vognmanden er seks chauffører idømt betinget fængsel mellem 20 dage og 4 måneder og bøder fra 40.000 kr. til 232.500 kr. De er alle frakendt førerretten mellem 1 og 4 år.

En enkelt chauffør, der bor i Sverige, er idømt ubetinget fængsel, da betinget fængsel ikke praktiseres i Sverige.

Læs mere om: jura
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078