23948sdkhjf

Ministre i alliance mod social dumping

Ni europæiske transportministre – herunder danske Ole Birk Olesen (LA) – har tirsdag indgået en ”Road Alliance” på et møde i Paris. Det fælles formål er bekæmpelse af unfair konkurrence på vejgodstransportområdet. Hos vognmændene i DTL kaldes alliancen et ”kæmpe fremskridt”.

Transportministre fra Tyskland, Østrig, Belgien, Italien, Luxembourg, Norge, Sverige, Frankrig og Danmark har på tirsdagens møde med den franske transportminister Alain Vidalies givet håndslag på bekæmpelse af, hvad den franske minister kalder ”en sektor, der i særdeleshed er offer for sofistikeret svindel og misbrug af nationale markeds- og arbejdsmarkedslovgivninger.” Ministeren slår fast, at ”godstransporten i Europa står med unfair konkurrence og social dumping” som de store udfordringer i dagens transportmarked.

»Det her er en vigtig alliance blandt nogle af de helt centrale europæiske aktører. Det er glædeligt at se ministrene fra Norge, Sverige og Danmark sammen. Det er samtidig glædeligt at se, at den franske og den tyske minister lever op til de løfter, de gav på årsmøderne hos de franske vognmænd i FNTR og de tyske vognmænd i BGL tilbage i november måned. Efter det oplyste satte de faktisk dette i værk allerede tilbage i december måned,« siger Erik Østergaard, administrerende direktør i DTL.

»Tidligere transportministre, fra Pia Olsen Dyhr (SF) og Magnus Heunicke (S) til Hans Christian Schmidt (V) har alle forpligtet sig på en tættere europæisk alliance til bekæmpelse af social dumping, og nu er altså Ole Birk Olesen (LA) også ombord. Jeg tolker det som om, der er en bred dansk enighed, fra venstre til højre, om at unfair konkurrence, social dumping, systematisk regelshopping osv. er et uvæsen, der undergraver vores arbejdsmarkeder, og at det skal bekæmpes,« siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063