23948sdkhjf

MAN uddeler priser til sine bedste

På MANs årlige kick off møde, som netop er blevet afholdt i Svendborg, har MAN uddelt en række interne priser.

Med vægten lagt på kundetilfredshed og udvikling i markedspotentialet som de to vigtigste af ti måleparametre blev det MANs store forhandler på Sydsjælland, H.E. Jørgensen A/S, der løb med æren om at vinde ”Årets MAN Pris 2016".

Årets MAN sælger 2016

Ved en samlet vurdering af salgsindsatsen i 2016 blev salgskonsulent Erik Christiansen, MAN Esbjerg, for andet år i træk kåret som årets sælger.

Titlen går ikke nødvendigvis til den sælger, der sælger flest lastbiler. Det er baseret på et mix af salgsindsatsen til både nye og gamle kunder, inklusiv evnen til at få både finansieringspakker og serviceaftaler m.m. med som en del af den samlede transportpakke til kunden.

Årets MAN løve 2016

Som et symbol på kraft og styrke, indgår Büssing-løven som en del af MAN koncernens identitet. At vinde den prestigefyldte titel som Årets MAN-løve handler om at have gjort en ekstraordinær indsats og om at leve op til MANs kerneværdier, som handler om respekt, holdånd, beslutsomhed, kundefokus og integritet.

Titlen som ”Årets løve 2016” blev tildelt til Salgschef Søren Nybroe, MAN Aarhus.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173