23948sdkhjf

Langendorf voksede i 2016

Den tyske trailerproducent Langendorf havde pæn vækst i regnskabsåret 2015/16, hvor selskabet kunne notere en samlet omsætning på 51 mio. euro (ca. 380 mio. kr.). Det svarer til en vækst på 6 procent i forhold til året før.

950 køretøjer forlod fabrikken i Waltrop fra 1. oktober 2015 til 30. september 2016 – og det er en stigning på 9 procent, oplyser Langendorf.

Stigningen skyldtes først og fremmest det tyske hjemmemarked, mens eksportraten faldt fra 45 til 41 procent – først og fremmest pga. faldende efterspørgsel i Østeuropa og Tyrkiet.

Langendorf beskæftigede 271 mennesker i regnskabsåret, og stigningen blev klaret uden at øge antallet af medarbejdere. Producenten melder selv, at målet for det indeværende regnskabsår er yderligere effektiviseringer i produktionen, så tiden fra bestilling til levering til kunden kan nedbringes yderligere.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111