23948sdkhjf

Ok at bortvise tillidsmand

En tillidsmand på en transportvirksomhed blev bortvist, da han for anden gang inden for 12 dage ikke kunne starte lastbilen efter at have pustet i bilens alkolås.


En faglig voldgift har nu givet virksomheden medhold i, at bortvisningen af tillidsmanden var i orden, oplyser ATL i sin nyhedsmail. Brancheorganisationen mener, at afgørelsen kan få betydning i lignende sager.


Ikke usagligt


Advokatfuldmægtig i DI/ATL Frederik Rindom Korch, der førte sagen for virksomheden, fortæller, at det er afgørende for sagens udfald, at virksomheden har en klart formuleret alkoholpolitik, som medarbejderne er blevet informeret om på forhånd. Den pågældende virksomhed har en nultolerancepolitik, og der er installeret alkolås i alle lastbiler.


Tillidsmandens faglige organisation, 3F, mente, at bortvisningen var usaglig og indklagede sagen for en faglig voldgift. De mente ikke at data fra alkolåsen kunne stå alene. Desuden læste de lokalaftalen sådan, at der skulle udføres en kontrolmåling med et alkoholmeter, og at der skulle tages en blodprøve, hvis der var uenighed om kontrolmålingen.


»Med denne afgørelse er vi klogere på retsstillingen. Når der er tale om certificerede og kalibrerede alkolåse, og målingen ligger ud over den almindelige usikkerhed, kan data fra alkolåsene fungere som bevis. Det kan blive afgørende i fremtidige sager,« siger Frederik Rindom Korch.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062