23948sdkhjf

Nyt for chauffører med søvnapnø

Chauffører, der lider af ubehandlet søvnapnø har hidtil ofte afholdt sig fra at lade sig undersøge og behandle for sygdomsrelateret træthed som følge af søvnapnø.

Men nye regler fra transportministeriet opstiller nu en række kriterier for søvnapnø, der i praksis betyder, at der skal ske en lægefaglig vurdering, før der udstedes kørselsforbud. Man vil altså ikke længere risikere et øjeblikkeligt kørselsforbud hos lægen, blot lidelsen bliver nævnt i konsultationsværelset, lyder det i en meddelelse fra DTL.

Reglerne træder i kraft 1. januar.

Lettere ved at blive udredt

Underdirektør i DTL Frank Davidsen er ikke i tvivl om, at de nye regler skaber større grundlag for at afdække problemets omfang og sikre, at chauffører med lidelsen kommer under behandling:

»Obstruktiv søvnapnø er en tilstand, der blandt andet medfører stor træthed i dagtimerne som følge af manglende dyb og sammenhængende nattesøvn. Overvægt og dårlig sundhedstilstand, som vi desværre kan konstatere hos mange chauffører, kan medføre øget risiko for søvnapnø, og det påvirker sundheden, arbejdsindsatsen og livskvaliteten – og i nogle tilfælde også trafiksikkerheden. Det er både i chaufførens, vognmandens og samfundets interesse, at der tages hånd om tingene.«

Men Frank Davidsen forstår godt, hvis nogle chauffører ikke har ønsket at udstille lidelsen for en læge, da det normalt vil medføre kørselsforbud på stedet.

»Nu er reglerne modereret, så der vil være mulighed for at få chaufføren udredt med hensyn til, hvor galt det er fat. Og der er rigtig gode muligheder for behandling, ved vi.«

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063