Ændret modulrute ok
Parterne bag aftalen om en grøn transportpolitik (V, LA, K, S, DF, RV og SF) er blevet enige om at imødekomme Fredensborg Kommunes ønske om en ændret rute til modelvogntog - via Isterødvejen og Helsingørmotorvejen.
Det sker dog under forudsætning af, at kommunen leverer den nødvendige finansiering og indhenter accept fra de øvrige kommuner til at køre modulvogntog på deres del af Isterødvejen.
Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen:- Der har lokalt i Fredensborg været udtrykt skepsis ved, at modulvogntog skal køre igennem byen, og kommunen har derfor foreslået en alternativ rute. Forligskredsen har derfor besluttet at gøre det muligt for kommunen at realisere den alternative løsning, hvis kommunen selv vil betale ekstraregningen og sørger for at få accept fra nabokommunerne.
Artiklen er en del af temaet Vognmænd.