23948sdkhjf

Fuld chauffør kørte løbsk i Thisted

En østeuropæisk chauffør kunne slet ikke styre sin brandert lørdag aften, hvor han hærgede Thisteds gader i sin lastbil.

Da chaufføren kørte fra slagteriet Tican ud ad Strandvejen begyndte det at gå galt. Han ramte flere parkerede biler og valgte også at dreje til venstre i en rundkørsel.

Senere slukkede han også lygterne på bilen, inden han valgte at sige stop ved at parkere lastbilen midt på Jernbanegade i byen.

Politiet modtog adskillige anmeldelser fra vidner og kunne kort efter anholde chaufføren – ifølge Nordjyllands Politi med en promille på ”ikke under 1,5”.

»Og så har jeg ikke sagt for meget,« siger vagtchef Bjarne Askholm til nordjyske.dk.

Chaufføren kørte i en litauisk trækker med en dansk DSV-trailer efter sig.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062