23948sdkhjf

Hærvejsfolk på offensiv i Folketinget

Hærvejskomitéens arbejdsgruppe mødes i dag, tirsdag, med Folketingets Transport- og Bygningsudvalg for at gennemgå de seneste nye data og input til grundlag for beslutningen om en ny midtjysk parallel-motorvej.

På foretrædet vil udvalget få gennemgået forskellige facts fordelt på tre hovedområder:
Dels sommerens store analyse fra Vejdirektoratet, hvor tre forskellige korridorer for parallelmotorvejen er genberegnet med data fra den nye Landstrafikmodel. Dels en ny analyse fra Copenhagen Economics om de bredere økonomiske effekter af den nye forbindelse – en række store, ekstra samfundsgevinster, som beregnes med en metode, der er udviklet for Transportministeriet.

Og sidst møder Hærvejskomitéen op med en fælles appel fra nogle af landets allertungeste eksportvirksomheder og transportører. I en fælles henvendelse beder de meget klart og kraftigt om en politisk afklaring for fremtidssikring af Den Jydske Transportkorridor. Bag appellen står en række af de helt tunge virksomheder som bl.a. Arla Foods, Danfoss, Danish Crown, DLG, Grundfos, JYSK og Siemens, samt andre store aktører.

»Vi har nogle meget klare og stærke budskaber med til Transportudvalget, som vi også vil opdatere på bl.a. trafikudviklingen siden vores seneste møde i november sidste år. Alle nye data og ikke mindst appellen fra de helt tunge virksomheder peger helt entydigt i én retning: Der er brug for en politisk afklaring hurtigst muligt,« siger formand for Hærvejskomitéen og medlem af regionsrådet for Region Syddanmark, Poul Andersen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063