23948sdkhjf

MAN sigter på Forsvaret

Driftsleder Søren Bruun Rasmussen ny Key Account ansvarlig.

Det danske militær har igennem årtier været en af MAN’s største kunder og har gennem de sidste 30 år indkøbt ikke færre end 2.672 militære lastbiler.

I 25 år har MAN’s salgschef Christian Knudsen styret samarbejdet med Forsvaret som en af branchens mest erfarne eksperter i militære køretøjer. Efter mange års indsats går han på pension ved det kommende årsskifte – og afløses af Søren Bruun Rasmussen som MAN’s nye faste kontaktperson til Forsvaret.

Tidligere driftsleder

Dagligt assisterer MAN’s værksteder over hele landet Forsvaret med opbygning, service og vedligehold af de mange lastbiler i Danmarks største vognpark. Det er en af årsagerne til, at MAN’s Søren Bruun Rasmussen efterfølger kollegaen Christian Knudsen som Key Account ansvarlig for eftermarkedet.

Søren Bruun Rasmussen har i de seneste fem år varetaget jobbet som driftsleder for MAN’s samlede værkstedsaktiviteter i København og har derfor indgående viden om service, vedligehold og effektiv håndtering af reservedele.

Officer i hæren

Søren Bruun Rasmussen har imidlertid også erfaring som uddannet officer i hæren - og fra deltagelse i flere internationale missioner i bl.a. Kosovo, Bosnien og Afghanistan.

Han har derfor et indgående kendskab til Forsvarets brug af køretøjer, kan finde vej rundt i Forsvarets organisation og forstår om nogen vigtigheden af en stabil og velfungerende vognpark.

- Som tidligere ansat i Forsvaret har jeg enorm respekt for det arbejde, som danske soldater udfører. Både det arbejdet som bliver udført med MAN’s lastbiler som arbejdsredskab – men også det arbejde som udføres bag kulisserne for at konstant at holde flåden i tip-top operationsdygtig stand. Jeg ser frem til at træde i Christian Knudsens sko og levere den bedst tænkelige service til det danske forsvar, siger Søren Bruun Rasmussen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097