23948sdkhjf

Biogas-tank indviet

De to energiselskaber E.ON Danmark og OK indviede 6. oktober en helt ny biogas-tankstation ved Høje-Taastrup Transportcenter, hvor flere hundrede vare- og lastbiler dagligt tanker brændstof. Biogas-tanken er de to partneres tredje i hovedstadsområdet.

Den nye biogas-tank skal servicere de vare- og lastbiler, der hver dag kører til og fra transportcentret, og som sikrer københavnerne friske varer dag og nat, blandt andet fra Copenhagen Markets.

Høje-Taastrups borgmester borgmester Michael Ziegler, sagde under indvielsen:

»Vi har taget et stort skridt i en mere grøn retning, og der skal lyde en stor ros til det private erhvervsliv, som har taget initiativet til tankstationen. Det er vigtigt for os at forblive et infrastrukturelt smørhul, da det er helt afgørende for vores virksomheders forretning og bundlinje. Derfor vil vi også gerne fremover være med til at finde innovative og grønne løsninger, der skubber transportvirksomhederne fremad.«

Mange renovationsbiler

E.ON og OK åbnede deres første fælles biogas-tankstation i oktober 2013 og har høstet gode erfaringer og oplevet stigende efterspørgsel. Den primære aftager af det klimavenlige biogas på de øvrige tankstationer er Københavns Kommunes mange renovationsbiler, men det ses tydeligt, at biogas nu også breder sig til vare- og godstransport. Det var især årsagen til, at valget faldt på Høje-Taastrup Transportcenter, da den næste biogastank skulle etableres. Her spiller både kommunens mange logistikvirksomheder, men også Høje-Taastrup Transportcenter og Høje-Taastrup Kommunes klimaambitioner en afgørende rolle.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084