23948sdkhjf

ITD efterspørger data

Den internationale vejtransportorganisation, IRU, var vært, da EU-Kommissionen, eksperter og transport- og logistikorganisationer fra hele Europa diskuterede fremtidens køretøjer på en international konference om miljøforhold. ITD efterspørger bedre data på området.

På konferencen blev gas, el og biobrændsel alle nævnt som mulige erstatningsforslag til den udskældte diesel, der i dag udgør den primære energikilde i transport- og logistiksektoren. Derudover fremførte eksperter en række andre teknologiske tiltag og lavt hængende frugter, som kan være med til at mindske branchens miljømæssige aftryk, eksempelvis øgede vægt og dimensioner. 

Infrastruktur skal være på plads

»Vi vil gerne støtte ønsket om, at fremtidens lastbiler skal være så miljøvenlige som overhovedet muligt, men hvilke teknologier, som bedst bidrager hertil, er fortsat uvist. I transport- og logistikbranchen sker indtjeningen ofte på marginen, så det skal kunne betale sig for virksomhederne at skifte fra fx diesel til en anden energikilde,« siger public affairs chef i ITD, Karen Roiy, i en pressemeddelelse.

»Derudover skal infrastrukturen omkring kommende brændstoffer være på plads, så chaufførerne kan tanke på hele det europæiske netværk. Derfor giver det rigtig god mening at starte med køretøjer, der alene kører lokalt eller regionalt - og vente med langturene til nævnte infrastruktur er opbygget,« siger hun. 

Skal se på alle

Fra de deltagende organisationer var der et fælles ønske om, at kommissionen inddrager alle transportformer og ser på hele logistikkæden, så fremtidig miljødata giver et mere retvisende billede af emissionerne fra såvel den samlede transportbranche som de enkelte transportformer. 

EU præsenterede i juli en fælles europæisk strategi for lavemissionsmobilitet, hvis formål er at reducere emissionerne fra transport med mindst 60 procent inden 2050 i forhold til 1990-niveauet. Den kommer til at udstikke retningen for kommende lovgivning i EU-regi.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.226