23948sdkhjf

Alternativet er netop tyske og danske

DEBATINDLÆG:

Direktøren for Contrans, Henrik Hansen, mener ikke, at alternativet til hans rumænske lastbiler og chauffører ville være danske vognmænd.

Det mener jeg ikke, han har ret i. Hvis man overholder både cabotage- og især køre- og hviletidsreglerne, som de skal forstås i forhold til originalteksten i EU-forordningerne (det er jo netop det, man ikke gør), ville der komme til at køre tyske lastbiler, og der vil helt sikkert også komme flere danske biler i gang igen.

De østeuropæiske chauffører "bor" i deres lastbiler i 3-4 måneder ad gangen. Det er ikke lovligt at afholde det ugentlige hvil på 45 timer i bilen, derfor ville chaufførrene være nødt til at have en bolig i det område, bilerne kører i, og det vil gøre det nødvendigt, at chaufførrene bosætter sig - og selvfølgelig lader sig registrere i det land, man bor i.

Det betyder, at chaufførerne kommer til at betale skat og i øvrigt får de udgifter, det medfører at bo i et vestligt land - altså er en væsentlig lønstigning nødvendig. Da der her er tale om kørsel til/fra de nordtyske havne og til kunder primært i Danmark, bliver man nødt til at bo i Tyskland eller Danmark.

Som følge af, at man skal have en fast bolig, vil det ikke være billigere at benytte sig af en chauffør fra Østeuropa, derfor vil der helt sikkert komme flere tyske og danske biler til at køre rundt i det nordlige Europa, og da den tyske chauffør er billigere end den danske, vil det overvejende være tyske biler. Jeg tror dog på, at der vil ske en ikke uvæsentlig tilgang af danske lastbiler, idet der ikke er den meget store forskel i løn på en tysk og en dansk chauffør, som der i øjeblikket er på en dansk og en rumænsk chauffør.

Det store problem er, at ikke kun Contrans, men mange danske transportvirksomheder ikke vil forholde sig til originalteksten i EU-forordningerne om både cabotage- og køre- og hviletidsreglerne. Man har dygtige lobbyister og jurister, der tolker disse regler, så de ikke lever op til hensigten med forordningerne, som er at minimere tomkørsel til gavn for miljøet, og rimelige/anstændige arbejdsforhold for chaufførerne.

Et rigtigt godt eksempel på, at de store transportfirmaer her i landet ikke vil overholde lovene, er, at Frode Laursen for nyligt har kørt nationale korntransporter i 14 dage for DLG med polske biler. Thorkil Andersen, direktør og ejer af Frode Laursen, undskylder sig med, at han/Frode Laursen ikke var klar over, at man ikke måtte køre omtalte transporter i forhold til kombidirektivet. Jeg kan ikke tro på, at et så professionelt firma ikke kender reglerne.

Leif Therkelsen

Stationsvej 13

6622 Bække

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.675