23948sdkhjf

Ny bog om Koldkur

J. Chr. Koldkur Transport kan i år fejre 90 års jubilæum, og i disse dage er en ny bog om det traditionsrige firma kommet på gaden. Bogen fortæller historien om en familie, der gennem hårdt arbejde, flid og meget stor offervilje skabte en specialiseret og veldrevet transportvirksomhed.

J. Chr. Koldkur Transport blev etableret i 1926 af Jens Christian Koldkur, der var mere interesseret i handel og mindre i lastbiler og transport. Sønnerne Roger og Vagn ville det anderledes, og anderledes blev det. Startskuddet blev indkøbet af 40 mink i 1964 og etableringen af en lille minkfarm på pladsen i Fårbæk sammen med virksomhedens få lastbiler.

Siden har J.. Chr. Koldkur Transport uløseligt været forbundet med minkindustrien og de udfordringer og succeser, minkbranchen har opnået de sidste 50 år. I dag har J. Chr. Koldkur Transport mere end 50 moderne lastbiler og 70 trailere i daglig drift i Danmark og det meste af Europa.

De mange tankbiler betjener ikke alene minkindustrien, men også en lang række andre store virksomheder i Danmark og i udlandet. Det er tredje generation Koldkur, der i samarbejde med Vagn Koldkur driver virksomheden i dag.

Bogen ”Hold dig langt væk fra lastbiler” er skrevet af journalist og forfatter John Aagaard og udkommer på forlaget Rasmussen & Aagaard.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062