23948sdkhjf

All inclusive til Nivå

Søren Rosvall Transport kører med totalløsning fra Scania.

Scania leverer nu en ny Scania R 580 6X2 til Søren Rosvall Transport i Nivå.

Med leveringen følger et coachingforløb til chaufføren, en skræddersyet serviceaftale og en udvidet drivlinereklamationsret, gældende i otte år.


Den nye Scania er udstyret med retarder, så chaufføren kan foretage kraftige og effektive - men alligevel bløde - opbremsninger. Ud over komfort og en afslappet kørsel reducerer retarderen også behovet for vedligeholdelse af driftsbremserne.


Scania i Ishøj har udført opbygningen med bl.a. fuldt eloxeret alu-dørkplade, LED-fjernlygter i solskærmen samt diverse ekstralygter (Crown Edition-udstyrspakke). Lakken er i "Classic" stil med mange små detaljer, lavet af Auma i Frederikssund.


Lastbilen kører fremover linjetrafik med linktrailer og 60 tons læs til og fra Finland. Vognmand Søren Rosvall har tegnet en skræddersyet serviceaftale, sammensat efter kørselmønster og driftsdata, samt en udvidet drivlinereklamationsret. Sidstnævnte gælder de næste 8 år, eller indtil lastbilen har kørt 1,2 mio. km., øger driftssikkerheden og giver færre uforudsete udgifter.

For at reducere dieselforbruget og udledningen af CO2, har vognmanden tilkøbt et coaching-forløb til bilens chaufføren.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219