23948sdkhjf

… og ikke et ord om kartelsagen

Når den europæiske transportbranche mødes hvert andet år til IAA-messe i Hannover, er der tradition for, at transportpressen og de europæiske lastbilproducenter – samlet i organisationen ACEA’s afdeling for producenter af erhvervskøretøjer – mødes til pressekonference, hvor fabrikkerne kan give deres syn på branchens tilstand og svare på spørgsmål.

Optakten til dette års IAA har i høj grad være domineret af den enorme kartelsag, som seks af de syv store mærker blev kendt skyldige i for nylig af EU-Kommissionen og idømt bøder for i alt 22 mia. kr. Det sidste mærke, Scania, afventer endnu sin dom.

Og man kunne mistænke lastbilfabrikkernes topchefer for ikke at have synderligt lyst til at sole sig i pressens blitzlys oven på den affære. For hvor de syv store lastbilmærker alle plejer at være til stede ved pressemødet, så var scenen denne gang overladt til formanden for ACEA’s lastbilproducenter, svenske Martin Lundstedt (til daglig adm. direktør for AB Volvo) og organisationens generalsekretær, Erik Jonnart. Samtidig var pressemødet skåret ned fra den traditionelle times tid til kun en halv time – med meget kort tid til spørgsmål.

Da spørgsmålet om kartelbøderne så alligevel dukkede op, var ACEA’s top meget fåmælt.

»Det er et selskab-specifikt spørgsmål. ACEA kan ikke kommentere på dette,« lød det fra Erik Jonnart – uagtet at det er en samlet lastbilbranche, der er fedtet ind i sagen om at have aftalt priser og dermed snydt europæiske vognmænd igennem 14 år – samt at have forhalet indførelsen af mere miljøvenlig teknologi.

»Men der er en enorm beslutsomhed fra bilindustrien generelt og fra lastbilproducenter til at fortsætte investeringer i yderligere miljøforbedringer af køretøjerne,« sagde Erik Jonnart, mens Martin Lundstedt supplerede med, at producenterne investerer mellem 5 og 7 procent af omsætningen i udvikling af ny og bedre teknologi.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188