23948sdkhjf

DAF øger motorstyrken

På IAA-messen i Hannover lanceres netop nu ”DAF Connect” - et nyt flådestyringssystem fra DAF, der giver vognmanden realtidsoplysninger om køretøjernes og chaufførernes præstation. Oplysninger om køretøjets position, brændstofforbrug, kilometerstand, vognparkudnyttelse og ledig tid præsenteres på et overskueligt online-instrumentbræt, som kan skræddersys efter kundens behov.

Vognmændene kan fx modtage alarmer, som de selv har defineret, når der opstår afvigelser på områder såsom hastighed, rute, position og brændstofforbrug, så de straks kan forbedre vognparkens præstation.

»Vi er gået sammen med førende, uafhængige leverandører af flådestyringsinformationer for at få en åben platform. Dette er vigtigt for flådeejere som både har DAF og andre mærker , samt for DAF flåder, der allerede har investeret i flådestyringssystemer,« sagde Richard Zink, DAF Trucks’ Director Marketing & Sales, under lanceringen ved DAF’s pressemøde på IAA.

DAF Connect vil være tilgængelig fra 4. kvartal 2016.

Samtidig præsenterede DAF et par motor-nyheder til LF- og CF-serien.
Ny software og optimeret varme- og luftstyring på de 4,5 liters PACCAR PX-5 og 6,7 liter PACCAR PX-7 motorer har øget momentet med op til 12%. Det maksimale drejningsmoment for den 4-cylindrede PACCAR PX-5 motor i DAF LF-serien går nu op til 850 Nm ved 1.200-1.500 o/min., og for PACCAR PX-7 motoren i DAF LF og CF når drejningsmomentet 1.200 Nm ved 1.100-1.700 o/min.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188