23948sdkhjf

DAF: Fra 9 til 16 procent af europæisk marked.

I Europa er DAF den hurtigst voksende lastbilproducent i 20-året for indtræden i Paccar-familien.

På årets IAA-messe i Hannover gør hollandske DAF en overbevisende entre som markedsleder i store dele af Europa , og med en tilsvarende flot økonomi i den verdensomspændende Paccar-familie. 

"DAF Transport Efficiency" er DAF's overordnede tema på IAA-messen, hvor producenten viser sit komplette sortiment af produkter og serviceydelser.

DAF Connect 

På IAA-messen lancerer DAF det nye flådestyringssystem DAF Connect, der giver vognmanden realtidsoplysninger om køretøjernes og chaufførernes præstation. Oplysninger om køretøjets position, brændstofforbrug, kilometerstand, vognparkudnyttelse og ledig tid præsenteres på et overskueligt online-instrumentbræt, som kan skræddersys efter kundens behov.

Det brugervenlige instrumentbræt kan konfigureres til at levere detaljerede brændstofrapporter med aktuelle og historiske data til sammenligning af køretøjer og chauffører. Funktionen "Live Fleet View" giver alle de nødvendige oplysninger om vognparkens positioner for at give mulighed for optimal planlægning, herunder afstande, ruter og køretid pr. køretøj og chauffør.

Vognmændene modtager alarmer, som de selv har defineret, når der opstår afvigelser på områder såsom hastighed, rute, position og brændstofforbrug, så de straks kan forbedre vognparkens præstation.

DAF Connect optimerer køretøjstilgængeligheden, reducerer driftsomkostningerne og sikrer mere effektiv logistik. DAF Connect giver også vognmændene mulighed for effektivt at planlægge reparation og vedligehold samt få glæde af skræddersyet rådgivning fra DAF med DAF Connect.

"Med DAF Connect træder vi ind i en ny æra for at hjælpe vores kunder med at opnå den højeste rentabilitet pr. kilometer", sagde Richard Zink, DAF Trucks’ Director Marketing & Sales.

DAF Connect vil være tilgængelig fra 4. kvartal 2016.

Richard Zink tilføjer:

"Vi er gået sammen med førende, uafhængige leverandører af flådestyringsinformationer for at få en åben platform. Dette er vigtigt for flådeejere som både har DAF og andre mærker , samt for DAF flåder, der allerede har investeret i flådestyringssystemer".

Lav CO2-udledning

For at understrege DAF's målsætning om yderligere at styrke sin førerposition inden for brændstoføkonomi og lave CO2-udledninger har en af DAF's Innovation lastbiler en fremtrædende plads på DAF standen på IAA-messen.


"Vi fortsætter med at udvikle på mulighederne for yderligere brændstofbesparelser og CO2-reduktioner for fortsat at være brancheførende på driftsomkostninger og miljøområdet", siger Ron Borsboom, Director Product Development. "Innovation lastbilen illustrerer næste teknologigeneration, såsom hybridisering og elektrificering. Andre egenskaber som er under udvikling er bl.a. genvinding af spildvarme samt forudseende, forbundet og samarbejdende kørsel, som blev demonstreret med succes i forbindelse med European Truck Platooning Challenge tidligere på året."

CO2: 14 procent ned

Det gennemsnitlige brændstofforbrug og CO2-udledningerne for en langturslastbil er gennem det sidste årti blevet reduceret med 14% udtrykte Ron Borsboom.

"Flere tiltag vil blive iværksat med den nye dimensionsbekendtgørelse (Masses and Dimensions Legislation som Europa-Parlamentet har vedtaget). Forbedret aerodynamik vil føre til reducerede CO2-udledninger. Yderligere forbedring af chaufførens synsfelt er også en mulighed. Ekstra plads til fremtidens brændstofeffektivitetsfremmende teknologier, som demonstreret i Innovation lastbilen, kan skabes. Når lovgivningen er på plads, vil industrien have mulighed for at investere i løsninger, som muliggør yderligere CO2-reduktion og øget sikkerhed. Vi ser frem til den endelige lovgivning."

20 år som PACCAR virksomhed
For 20 år siden blev DAF Trucks en del af PACCAR, en af de største lastbilproducenter i verden. Begyndelsen på en global succeshistorie. De imponerende investeringer i løbet af de seneste to årtier i nye lastbiler og motorer, samt et state-of-the-art motortestcenter i Eindhoven. Disse og andre investeringer styrker DAF's førende position inden for udvikling af rene, pålidelige og højeffektive køretøjer.

Nyt PACCAR distributionscenter i Ungarn, Holland og Rusland sikrer kunderne øjeblikkelig levering af eftermarkedsdele. I Westerlo, Belgien, er et helt nyt lakeringsanlæg til førerhuse under opførelse, og det bliver det mest avancerede og miljøvenlige af sin slags, når det åbner i 2017.

Fra 9 til 16 procent

I Europa er DAF den hurtigst voksende og en af de mest succesrige lastbilproducenter. Markedsandelen i det tunge segment er steget fra 9% i 1996 til 16% i første halvdel af indeværende år med position som markedsleder på det tunge trækkersegment. DAF's succes vokser også uden for Europa. I Sydamerika, Rusland, Afrika og Asien er DAF lastbilernes kvalitet og effektivitet yderst anerkendt.

DAF er markedsleder i Israel og det førende europæiske mærke i Taiwan. DAF har åbnet salgsdatterselskaber i Rusland og Tyrkiet for vækst i disse områder. I Brasilien er en helt ny DAF produktionsfabrik blevet opført.

I 1996 producerede DAF 25.000 lastbiler, et antal, som blev fordoblet til flere end 50.000 sidste år. 

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234