23948sdkhjf

DEBAT: Kast fra motorvejsbro

Kære Danmark, det skal være trygt at køre bil i Danmark, og man skal ikke frygte, at noget smides ned i hovedet på én. Dem, der gør den slags ting, er så mentalt udenfor rækkevidde, at det ikke kan forklares. De er ikke egnet til at gå frie rundt i vores samfund.

Her er ikke tale om kriminalitet, som for eksempel hjemmerøveri eller andet, som også er en utilstedelig handling, men dog tjener et formål, nemlig berigelse. Nej, her er tale om nogen, som går ud og gør den slags ting her bevidst for at lave en ond handling og skade andre. I yderste tilfælde være skyld i andres død og lidelser og derved få en egen tilfredsstillelse. Det kan man kun kalde psykopater af værste slags, og dem spærrer vi inde på lukkede institutioner. 

Jeg ved ikke, hvorfor det med kast fra motorvejsbroer harmer mig så meget. Men det gør det. Det er helt vanvittigt at finde på, og dem, der gør det, skal bare fjernes fra omgang med " normale " mennesker og under behandling.

Jens-Ole Larsen
Dalsvinget 22
4200 Slagelse

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109