23948sdkhjf

IAA: Godt 2000 udstillere på plads i Hannover

66. IAA-messe præges af digital udvikling inkl. mere end 100 nyheder fra Europa.

Transportbranchen kører fortsat derudaf med en digital udvikling, der blandt andet sigter på at gøre fremtidens transport mere bruger- og miljøvenlig.

Det ses tydeligt på den 66. udgave af IAA (Internationale Automobil-Ausstellung), der fra torsdag 22. til torsdag 29. september breder sig over 270.000 kvadratmeter udstilling på det store messeområde ved Hannover.

Her er der mere end rigeligt at se nærmere på - da godt 2000 udstillere fra 52 lande er ved at have deres stande klar. Stande der byder på mere end 320 verdenspremierer - og mere end 100 europæiske premierer, ifølge IAA's jungletrommer.

Aldrig før har så mange lande været repræsenteret, og dermed får den magtfulde tyske bilindustri også et markant besøg, da 61 procent af udstillerne kommer fra andre lande end Tyskland. 

Udstillerne repræsenterer alle de store producenter af tunge lastbiler, varevogne og busser, producenter af trailere og påhængsvogne samt de mange producenter af serviceydelser i nærmest utallige afskygninger.

Årets temaer

Temaerne på årets IAA er først og fremmest tilsluttet og automatiseret kørsel - hvor flere lastbiler kører tæt sammen for at minimere energiforbruget og maksimere den pladsmæssige udnyttelse af vejene.

Hertil kommer det, der snart er normalt - nemlig motorer der kører på alternative drivmidler. Altså elmotorer og kombinationen af el- og konventionelle motorer samt bio- og naturgasmotorer.

Temaerne er samlet i overskrifterne forbundne biler, automatiseret kørsel, alternative drivmidler samt

Urban Logistik og transportydelser.

Scania og MAN

Når det gælder lastbilmærker, er eksempelvis både Scania og MAN (begge ejet af Volkswagen) som sædvanligt - på plads i Hannover.

Scania har netop præsenteret sin nye generation af lastbiler - her i 125 året for den svenske fabriks fødsel. En af årets største nyheder, når det handler om lastbiler.

Og i de kommende dage benytter søstermærket MAN også lejligheden til at præsentere et opdateret modelprogram - sammen med en masse andre nyheder fra branchens konkurrerende bilmærker.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.198