23948sdkhjf

Drikkeklar trailer til DTK

DTK har netop afhentet denne gardintrailer hos Schmitz Cargobull i Padborg. Traileren er en såkaldt SCS MEGA med Varios TopTechnology, der giver en højdejusterbar opbygning.

Traileren er samtidig blevet udstyret med færgeudstyr, kæpstokke, 400 mm beskyttelsesplade på sidste bundplade, 3 rækker alu lameller med V-profil og værktøjskasse.

Opbygningen er monteret på et Schmitz Cargobull chassis, og står på tre stk. Rotos-aksler med skivebremser. Traileren er ligeledes udstyret med udvidet certifikat til drikkevare-transport. Med et udvidet drikkevare-certifikat fra TÜV Nord kan kasser til øl, sodavand og andre drikkevarer transporteres sikkert og lovmæssigt forsvarligt.

For at kunne opfylde kravene til et udvidet drikkevare-certifikat er traileren udstyret med forstærket Safety Roof og sidestolper, 4 rækker alu lameller med hulsurring og en ekstra kraftig presenning med 24 gardinspændere, hvilket bevirker at der kan bruges færre spændebånd til fastsurring.

Traileren er leveret af Ebbe Termansen fra Schmitz Cargobull Danmark i Padborg.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.191