23948sdkhjf

Flere Ivecoer til Pederstrup

To nye Ivecoer 8X4-lastbiler er leveret til Pederstrup Vognmandsforretning.

Eigild Knudsen har udskiftet sine to gamle lastbiler, en Volvo og en Scania med to nye Iveco Trakker 500 HK 8 X 4 AT340T50-Euro 6, som er opbygget hos I.M. Jensen & Bache i Aarhus i godt samarbejde med værkføreren Peter Jørgensen.

Vognmand Eigild Knudsen beskæftiger sig med containerkørsel, containerudlejning og krankørsel og har fire biler, der kører sand, jord og containere ud til alle, der har brug for det i Midtjylland. 

»Vi fik vores første Iveco i 2009 som var en langsnudet Iveco ombygget i Padborg og Holland, og i 2014 fik vi vores første Iveco Trakker,« siger Kurt Knudsen.

Han er yderst tilfreds med bilerne og fremhæver især deres gode køreegenskaber i alle former for terræn, den gode kørselsøkonomi og komfort for chaufføren.

»Vi bliver ofte bestilt til opgaver i terrænet, hvor andre mærker må give op, fordi de hænger fast i dyndet,« siger Kurt Knudsen.

Offroad-lastbil

Trakker er Ivecos offroad-lastbil, som er er konstrueret til at arbejde under alle vejrforhold og i alle typer terræn – fra grusveje til ekstreme offroad forhold.

Den ene lastbil er opbygget med en HMF 2620-K5 kran med en hydraulisk rækkevidde på 14,7 m, en løfteevne på 1300 kg, et svingområde på 400° samt 15° overknæk mellem inderste arm og knækarm.

Kranen er monteret på en bagmonteret aftagelig HMF-krankonsol, hvilket gør den til et fleksibelt værktøj, der muliggør, at firmaet kan løse mange forskellige løfteopgaver.

Udover kranen består lastbilen af et HMF TF324-wirehejs med 24 ton tipkapacitet. Hejset er konstrueret til at kunne håndtere op til 24 ton containerkasser med maksimallængde på 7,5 m. via udskudskofanger.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203