23948sdkhjf

Lastbil væltet af motorvejen

En chauffør fra norske Bring påkørte tirsdag en personbil i nødsporet på den sønderjyske motorvej og endte efterfølgende på siden ude på en mark.

Det skriver JydskeVestkysten.

Ingen kom noget alvorligt til ved påkørslen, som skete kl. 12:30 i det sydgående spor mellem afkørslerne Christiansfeld og Haderslev Nord.

Her ramte lastbilen en personbil, der var parkeret i nødsporet. Bilen, der heldigvis var tom, blev skubbet helt ud i midterrabatten, mens trækkeren med trailer endte på marken.

Chaufføren slap med lettere knubs.

Efter påkørslen var alle sydgående spor spærret i en times tid.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063