23948sdkhjf

Kontrol hele ugen

Hver 5. bilist er kørt galt – eller har været tæt på - på grund af uopmærksomhed. Det viser en ny undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension har lavet blandt 6.866 bilister.

Derfor sætter Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension og 77 af landets kommuner i september og oktober fokus på uopmærksomhed i trafikken med kampagnen ”Kør bil, når du kører bil”.

354 døde

»Det her viser, at uopmærksomhed i trafikken er et kæmpe problem, og hvis vi skal redde flere liv, så skal vi alle blive bedre til at koncentrere os om at køre bil, når vi kører bil. Selv få sekunders uopmærksomhed, hvor man taster på sin mobil eller GPS, kan få katastrofale følger,« siger Lisbeth Sahl, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Fra 2010 – 2014 har 354 mennesker mistet livet i trafikulykker, hvor de selv eller andre har været uopmærksomme, viser tal fra Vejdirektoratet.

Foruden de dræbte kommer alt for mange også til skade i trafikulykker på grund af uopmærksomhed.

Om kampagnen:

Kampagnen ”Kør bil, når du kører bil” sætter i de kommende fire uger fokus på uopmærksomhed i trafikken. Det sker via en kampagnefilm i tv og landets biografer, tusindvis af kampagneplakater på parkeringspladser i hele landet samt på de sociale medier.

Fra den 12.- 19. september kontrollerer politiet trafikanternes brug af håndholdt mobil, og fra den 3. – 9. oktober sætter politikredsene igen ind med ekstra kontroller af uopmærksomme bilister.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078