23948sdkhjf

DEBAT: Mere i løn og mere fri

Ja, og hvad bliver konklusionen på sådan et seminar, udover man bliver enige om, hvor skidt det er og forsøger at løse problemet ved at snakke om det.

Men hele humlen i chaufførmangelen bunder jo i lønniveauet for chauffører. For med den hyre, man tilbyder udenlandske chauffører, må man da se i øjnene, at det kun kan tiltrække lommetyve og analfabeter. Specielt når man ser de forhold, disse mennesker bliver tilbudt med en uhumsk rasteplads eller bare en vej i et industriområde, hvor man kan tilbringe sin weekend og andre former for hvil. Som for eksempel en periode, hvor man er lagt ”is”. Måske fordi, man har taget til genmæle og lige skal klapses af.

Jeg tror, det er i ellevte time eller måske for sent. Hvis vi skal redde stumperne og have et transportsystem, der virker, må vi op på en løn, der ligner andre brancher.

Måske skal der også nytænkning til med frihed, som f.eks. køre to eller tre uger og så en uge fri med løn, som man har indenfor f.eks. søfart og offshore.

Jeg er helt med på, at nogen af evt. læsere vil tro, jeg har mistet de sidste rester af sund fornuft, når jeg fremkommer med sådan en gang tågesnak. Men for mig ser det underligt ud, at en entreprenørmaskine til en million kan nøjes med at arbejde 37 timer om ugen, og en lastbil til samme pris skal næsten pr. definition arbejde alle døgnets timer.

Det kunne være spændende at se nogle af de såkaldte taldrenge komme med en opgørelse over, hvad en 25 procent lønstigning til chaufførerne ville betyde for slutbrugeren.


Jeg tror næsten ikke, det vil være målbart, men efter min bedste overbevisning kommer man til at forholde sig til virkeligheden, hvis man fortsat vil have varer på hylderne.  

                       

Bjarne Nielsen
Keravavej 10
9800 Hjørring

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11